Menu

Styr udenom kæmpebøder

  • Afsender: Aarhus Kommune
  • Periode: 2019
  • Målgruppe: Studerende og nytilflyttere i Aarhus
  • Nøgleord: Kampagnekoncept, video, sociale medier, PR

Cykelturen kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke overholder færdselsloven. Det er budskabet bag kampagnen ”Styr udenom kæmpebøder”, som Aros Kommunikation står bag sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.

De seneste fem år er antallet af cykelulykker i Aarhus steget fra 181 i 2014 til 220 i 2018. Mange unge mellem 18 og 24 år kommer galt afsted på cykel, og antallet af cykelulykker stiger markant i månederne september, oktober og november. Derfor blev kampagnen afviklet i september og var målrettet unge og studerende.

Kampagnen bestod blandt andet af film, kampagnesite, 10.000 GoCards fordelt på 70 caféer, 1600 saddelcovers, PR og politi-indsats. Filmen blev set næsten 130.000 gange på to uger og fik over 2700 reaktioner.

Derudover lavede vi samarbejder med en række uddannelsesinstitutioner og organisationer, lige fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til Kurts mor og Cyklistforbundet, som alle gerne ville dele videoen fra egne online kanaler.

Læs mere om kampagnen her: https://styrudenom.aarhus.dk/

RELATED WORK